I dag fylder Sólrun 50 år. Jeg er så heldig, at jeg har fået lov at være ved hendes side i over halvdelen af hendes liv.

Vores første møde står stadig lysende klart i min erindring. Vi mødte hinanden til en kollegiefest, da vi begge var ret unge – hun var 20, og jeg var 24 år. Hun var smuk og rank. Skilte sig ud fra mængden – kunne svare for sig, havde en fantastisk udstråling og et stort mod. Jeg var fremme i skoene, men hun gav mig kamp til stregen. Det gør hun stadig. 😄 Som jeg har sagt før, så holder Sólrun mig nede, når jeg er oppe – og oppe når jeg er nede. Det elsker jeg hende for. Og sådan satser jeg på, at det skal være til den dag, vi dør.

Sólrun er vokset op på de færøske klipper. Siden slutningen af 1980’erne har hun været klippen i mit liv. Hun falder ikke på halen over noget. Jeg kan altid komme hjem til hende og få sat tingene i rette perspektiv. Hvad end der bliver skrevet i aviserne eller kæmpet om på Christiansborg, så er Sólrun der – med jordforbindelse og perspektiv. Det er min medicin.

Hun er moren til vores tre børn, Bergur, Lisa og Símun. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke har været en far, der læste godnathistorie hver dag. Det har krævet mere af Sólrun, end man med rimelighed kan forvente af mødre eller enhver anden ægtefælle. Sólrun betyder ”husets hemmelighed”. Og hun er hemmeligheden bag, at vores ”hus” står efter snart 30 år. Det elsker jeg hende for.

Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden Sólrun. Det vil jeg aldrig kunne. Sólrun er mín dýrasta ogn – min dyreste skat.

Jeg glæder mig til at fejre hende med vores familie og venner på lørdag på Marienborg.

(Foto: Sólrun og mig foran det første færøske flag, Merkið, i Fámjin kirke. Det blev taget i brug i 1919, så der er 100 års jubilæum næste år.)

Lars Løkke Rasmussen “Facebook 22112018”

Fylg og dáma, fyri at vita tað nýggjasta:

About Author