Merkisdagar Tíðindi

Minningarorð frá Lars Løkke Rasmussen til Kim Larsen

Æret være Kim Larsen minde.

Baggårdskatten har slentret sin sidste tur over Christianshavns brosten. Det gør mig så trist.

Han var i opposition til det meste, og alligevel var han vores alle sammens. Den gamle gadedreng, der var modstander af monarkiet og sagde nej tak til Ridderkorset, men alligevel mødte op og spillede for Dronning Margrethe, da hun fyldte 70 år. Fordi ”jeg kan sgu’ godt lide damen”, som han sagde. Og behøver man anden grund til at bringe andre glæde?

Jeg har selv mødt Kim Larsen flere gange. Blandt andet i forbindelse med, at jeg som indenrigs- og sundhedsminister var med til indføre rygeloven. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det nok var en af de love, som Kim Larsen var mest utilfreds med. Dengang arrangerede jeg et borgermøde, hvor Kim Larsen var med til at argumentere mod forbuddet. Det var et af de bedste – og mest anderledes – politiske møder, jeg har været med til.

Få har bundet danskerne sammen som Kim Larsen. Og det vil han blive ved med, selvom han ikke er blandt os længere. Jeg sang selv ’Kvinde Min’ til min kone Sólrun, da hun fyldte 40 år. Og jeg er ikke den eneste, der har grebet ud efter Kim Larsen, når der var en mærkedag i familien, for han har sat gang i dansen og været glædens katalysator, når vi danskere har fejret fødselsdag, bryllup, guldbryllup og livet i det hele taget. Og han har været lydsporet til manges sidste farvel. Når der blev helt stille. Du har sikkert også et minde om Kim Larsen, som du er velkommen til at dele her.

Jeg håber, der er sol over Gudhjem, Kim.

Æret være Kim Larsens minde.

Símun á Høvdanum
Hjálp News.fo og Norðoya Portalin at gerast enn betur. Send okkum tíðindir, lýsingar og hava tit hug at stuðla fíggjarliga, eru tit vælkomin at senda eina upphædd á konto 6460 382.440.50 ella 9865 9927330. Símun er myndamaður og ein sannur miðlamaður. Hann tekur myndir og skrivar greinar av/um ymisk tiltøk, og tilber eisini at bíleggja eina myndatøku ella greinaskriving, send ein teldupost á simun@news.fo um tú veist eina góða søgu, ella vilt hava tikið myndir av onkrum ávísum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *