Politikkur Tíðindi

Må man diktere veganerkost?

I Aarhus raser debatten om veganerkost i byrådet. Ja, en vegansk livsstil er kommet på alles læber den seneste tid.
Med grædende mænd foran slagterier. Med klimafolk, der taler om veganerkost som det eneste, der i længden kan bremse den globale opvarmning, fordi antallet af pruttende køer og grise vil svinde ind til det rene ingenting, samtidig med at de få overlevende dyr får det bedre.

Men debatten er nu også nået til byråd og kommunalbestyrelser. Glem alt om økologi – det er ”so yesterday” – for nu er selv det at spise et æg eller at drikke et glas mælk et uhyggeligt overgreb på dyr og et direkte angreb på enhver form for bæredygtig fremtid. Og pyt så med, at børn ikke bliver ordentligt ernæret, som eksperter allerede har advaret mod – det kan der jo rettes op på med at fodre dem med vitaminpiller.

I Aarhus har sagen splittet byrådet, og et flertal har besluttet, at offentlige institutioner skal tilbyde borgerne en ”plantebaseret måltidsmulighed”. Det skal med andre ord ikke være op til det enkelte plejehjem, skole eller daginstitution at beslutte dette, for når det sker ”af kærlighed til planeten og af kærlighed til alle dem, der gerne vil afprøve en mere klimavenlig kost”, så kan det ikke skade med lidt centralisme.

Modstandere af forslaget har betegnet det som hyklerisk, fordi byrådet interessant nok ikke mente, at retten til at nyde et måltid med svinekød var noget, man kunne centralisere. I andre byråd har man heller ikke været tøvende i forhold til at diktere indkøb af økologi henover hovedet på institutioners bestyrelser, mens man mente, at et ”diktat” om f.eks. en ugentlig dag med svinekød ville være et demokratisk overgreb.

Hvad kan man lære af historien? At det er tydeligt, at man i flere kommuner opererer med dobbelte standarder. Når blot noget er ”godt” og ”klimavenligt”, så kan man sagtens diktere en beslutning fra centralt hold. Det samme gælder i forhold til at lade institutioner benytte sig af udbydere, man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om – som f.eks. flyselskabet Ryanair, der er kendt for at blæse på de ansattes overenskomster.

Jeg skulle være et skarn, hvis jeg påstod, at moral ikke er en god ting. Naturligvis skal vi handle ansvarligt og bæredygtigt. Men dobbeltmoral er – og bliver aldrig – dobbelt så godt. Hvis beslutninger om kødfrie dage og vegansk kost skal besluttes centralt, fordi det er blevet moderne – så må det samme gælde i forhold til svinekød eller mærkning af religiøst slagtet kød.

Pia Kjærsgaard

Símun á Høvdanum
Um tit vita eina góða søgu, so send mær ein meyl á simun@simun.dk og ynskja tit, at eg skal taka myndir av onkrum tiltakið, so sig mær frá, havi eitt fototól Canon D5 Mark III við góðari linsu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *