Politikkur

Kann ein vátserviettur samanberjast við eitt bað?

Hetta kann væl henda í Klaksvík,  tað sum er við at henda á Bornholm. Umsitinigin hjá Klaksvíkar Kommunu er methøg og veksur við risafetum hvørt ár og har tað gongur mest út uppá at fylla meira og meira fólk inn í umsitingina, so at tey eldru og veiku blíva koyrd í eitt síðuspor og har tey eldru vera noydd at spara, tí umsitinigin fer avstað við øllum pengunum. Les áhugaverd grein hjá Piu Kjærgaard herundir:

Kan en vådserviet erstatte et bad? Er et bad hver anden uge i orden? Rækker det med rengøring hver tredje uge? Nej, det er ingen dårlig vittighed eller en grov karikatur på dårlig ældrepleje. Det er derimod i ramme alvor, hvad et flertal af politikere i Bornholms Regionskommune pønser på at udsætte øens ældre for, hvis man skal spare de ti millioner kroner, som ældreplejen tilsyneladende har brugt for meget.

Ærlig talt, så synes jeg, at det er en dybt uværdig behandling, og jeg kan godt forstå, hvis flere og flere begynder at frygte for deres alderdom. Det er den helt forkerte retning af gå, når der kommer flere ældre, og det harmonerer slet ikke med, at der blev afsat en halv milliard kroner til varme hænder i ældreplejen på finansloven for 2018.

Måske burde kommunen se nærmere på omkostningerne til administrationen? I hvert fald udtaler formanden for Bornholms Ældreråd Erik A. Larsen i Bornholms Tidende en undren over, at kommunen hører til blandt de dyreste, når kommer til administration, samtidig med at der åbenbart ikke er råd til at levere en ordentlig ældrepleje. Politikerne bør have røde ører. Ældrerådet bliver bestormet af henvendelser.

Tilbage står, at sparekataloget på Bornholm skal sendes i høring, og så må man håbe, at et flertal af politikerne kommer til fornuft. For som formanden for Ældrerådet siger, så kan han bedre leve med lidt huller i vejen og lidt færre ”fancy projekter, man har gang i med økologi” end med besparelser på ældreområdet. Ja, kommunerne bør mange stedet overveje, hvad der er deres hovedopgave. Er det ”branding”, – ”samskabelses”- og ”innovationsprojekter” eller er det levering af kernevelfærd til borgerne?

Selv er jeg ikke i tvivl: Vi skylder de ældre en værdig alderdom. Det er dem, der gennem et langt liv har bidraget til vores velfærdssamfund, og så skylder de nye generationer dem noget, der er bedre end en vådserviet, bad hver anden uge og rengøring hver tredje uge.

Pia Kjærsgaard “Facebook 10042018”

SáH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *